Virtuelt kort

Gasrørene

Copy of LE Universe1.jpg
Hep på dine kammerater ved gasrørene
Kan du fange naturgassen, som blæser op af huller i Jorden?

Du må skynde dig, hvis du vil vinde i konkurrencen om at fange mest naturgas. I EnergyLab kommer gassen blæsende op af jorden, og det er din opgave at fange så meget af den som muligt.

Du kan se på lyset, hvor der kommer gas op næste gang, og så er det om at være hurtigere med gasrøret end dine venner.

Cirka halvdelen af naturgassens energi kommer fra kulstof. Resten kommer fra brint og andre stoffer i gassen.

Vi bruger mest naturgas til at varme huse op. I Danmark har vi rørledninger, som fører gassen frem til de fleste områder.

Naturgas stammer fra plankton og grønne alger, der levede i havet for mere end 50 millioner år siden. De kunne samle sig i enorme smattede masser på havets bund. Naturgas er ligesom olie og kul et fossilt brændsel.

Gas er det fossile brændstof, der udleder mindst CO2 pr. energienhed. Der er mere brint i gas end i olie og kul, og brint forbrænder til vand i stedet for CO2.

Det er bare gas!

Det er selvfølgelig kun en leg, for gassen fra en rigtig naturgasboring opfanges med et fast installeret rørsystem, der går helt ned i boringen.

Rørsystemet fører gassen til et gasbehandlingsanlæg, hvor den renses og gøres klar til brug.

Fra anlægget bliver gassen i Danmark fordelt til husholdninger, fabrikker og kraftværker gennem et vidtforgrenet rørsystem, det danske naturgasnet. Det meste af gassen bliver brændt af for at varme huse op og lave varmt vand.

Naturgas indeholder ligesom olie og kul rigtig meget energi. Energien er bundet i kulbrinter, det er nogen kemiske forbindelse af kulstof og brint.

En meget stor andel af naturgassen er for eksempel metan, som består af 1 del kulstof og 4 dele brint. Når vi brænder gassen af for at udvinde energien, bliver kulstoffet omdannet til kuldioxid, CO2, mens brinten bliver omdannet til vand, H2O.

Naturgas indeholder ca. 50 % kulstof. Olie indeholder ca. 65 % kulstof, og stenkul indeholder ca. 88 % kulstof.

Hvis man skal producere en bestemt mængde energi, giver naturgas den laveste udledning af kuldioxid eller CO2, olie ligger i midten, og stenkul giver mest CO2.

  (Gns.: 4)
Denne side er oprettet: 02.05.2009
Denne side er sidst opdateret: 25.10.2010
Danfoss Universe | Mads Patent Vej 1 | 6430 Nordborg | 7488 9500 | info@danfossuniverse.com
skybrud.dk
Universe Fonden
Luk

Universe Fonden er en almennyttig fond, der har til formål at gennemføre forskning og forskningsbaserede udviklingstiltag inden for læring, kreativitet og innovation.

Besøg Universe Fonden
EnglishDeutsch
ForsideOm Danfoss UniversePresseKontaktNyhedsbrevSøg
Parkens oplevelserPlanlæg besøgMest for skolerKonferencer og møderBliv klog