Jordskælvssimulatoren er et undervisningsforløb, hvor vi starter med at opleve naturens kræfter i Blå Kube. Vi tager udgangspunkt i disse oplevelser og prøver at konstruere/simulere vores eget jordskælv i vores Idéværksted, hvor vi arbejder med værktøjet PicoCrickets. PicoCrickets er et kreativt digitalt værktøj, baseret på Lego-systemet og designet til at skabe konstruktioner med sensorer, motorer, lys, lyd og bevægelse. Forløbet har i høj grad fokus på det innovative.
Kan du vælte huset?
Oplev hvad et jordskælv er og prøv af efterligne det! Vi kommer ind på hvad et jordskælv er, hvor og hvordan det opstår og prøver på at stimulere elevernes interesse for naturvidenskab og teknik.
Eleverne eksperimenterer
Under forløbet får eleverne mulighed for at anvende digital teknologi til at udvikle deres helt egen idé. For at løse opgaven bliver eleverne motiveret til at forholde sig til mekanik og konstruktion, motorstyring, digitale medier, opgavedeling og samarbejde.
Introduktion til PicoCrickets
Eleverne bliver introduceret til programmeringen af PicoCrickets og inddeles i hold á 2-3 elever. De vil derefter blive opfordret til at programmere og konstruere deres egen jordskævsimulator. Simulatoren skal afprøves på det hus eleverne selv har bygget af f.eks. spaghetti.
Der er fokus på det eksperimenterende arbejde med forholdsvis faste rammer og en målrettet opgaveformulering med mange løsningsmuligheder.
Holdene bliver undervejs opfordret til at præsentere deres arbejde foran hele klassen.
Praktiske oplysninger
Målgruppe: 7.-10. klasse samt 1. g (og tilsvarende)
Varighed: 1½ time
Pris: kr. 550,-
Klik her og se hvilke af Undervisningsministeriet Fælles Mål der bliver involveret i forløbet!