En af Europas mest demokratiske forfatninger bliver grundlaget for det moderne danske demokrati

Constantin Hansen: Den grundlovgivende RigsforsamlingEn friheds - og revolutionsbølge gik over Europa i 1848.

Det begyndte i Frankrig med februar revolutionen, men derpå blev stort set alle lande i Europa berørt af denne frihedsbevægelse, der næsten alle steder blev voldelig.

I første omgang lykkedes det de fleste steder at gennemføre store forandringer i samfundenes politiske strukturer. Der blev stillet en friere verden i udsigt, men så snart den første begejstring var overstået vendte de gamle magthavere tilbage til magten mange steder.

I Danmark førte 1848 - omvæltningerne til at man valgte en grundlovgivende rigsforsamling. Det var bemærkelsesværdigt, at kongen afgav sine enevældige magt uden at der blev løsnet et skud.

I løbet af 6 måneder lykkedes det den nye rigsforsamling at lave en grundlov, som for mange paragraffers vedkommende stadig gælder i dag - samtidig med at der blev udkæmpet en krig med de slesvig-holstenske oprørere. 

Grundloven af 1849 hørte til en af de mest demokratisk i sin samtid.

Alle mænd over 30 år fik valgret, hvis de havde egen husstand. Rigsdagen, der bestod af et landsting og et  folketing, skulle vedtage lovene. Kongen udnævnte regeringen.

Desuden garanterede grundloven de almindelige frihedsrettigheder. 

I første omgang gjaldt grundloven kun for Danmark og ikke for Slesvig. Det var tanken, at den også skulle gælde for Slesvig, når krigen var slut. Det kom ikke til at ske, først i 1920 kom Danmarks Riges Grundlov toil at gælde for en del af Slesvig, nemlig Sønderjylland.

I resten af Europa vendte frihedsbølgen i løbet af 1849/1850.

De konservative antidemokratiske kræfter kom til magten og begyndte at rulle frihedsbølgen tilbage.

I Danmark forsøgte de anti-demokratiske kræfter også at begrænse demokratiet. Det lykkedes dog først i 1866 at få ændret grundloven i en mere udemokratisk retning.