- Bestil et særarrangement i Make It og bliv udfordret på jeres kreativitet i helt unikke rammer.
Make it er en farverig legeplads, hvor I kan lege med sjove farver og former og skabe kreative produktioner.
Her er masser af muligheder for at udfordre jeres kreativitet. Design for eksempel jeres egne lamper, mobiler, raketter, øreringe og brevholdere.
I Make it får I mulighed for at forsøge jer med værktøjer, som I ikke har adgang til derhjemme. Samtidig får I et kig ind i produktionsteknologi og programmering.
Ring og hør nærmere hos vores bookingafdeling på telefon 74 88 74 88 eller send os en forespørgsel.
Laserskærer
Værktøjet i Make it er en såkaldt laserskærer.
Ved hjælp af computeren kan man i Make it få laserskæreren til at lave alt fra små biler over smykker til lamper i et utal af forskellige farver, former og størrelser.
En laser skaber lys med tre specielle egenskaber. Lyset har en bestemt bølgelængde, alle lysbølger bevæger sig i præcis samme retning, og lysbølgerne svinger i takt.
Den rigtige kombination af disse tre egenskaber skaber en laserstråle med en meget høj intensitet, som gør laseren i stand til at skære i stål.